Fakta
FESTMUSIK FAKTA
Der er mange spørgsmål når en fest skal arrangeres – og lad os slå det fast med det samme – alt hvad du aftaler med Pepperband bliver overholdt og til tiden.
Brudevalsen:
Ja selvfølgelig spiller vi den og inden klokken 24 som etiketten siger.
Sceneplads:
Som det kan ses af det ovenstående billede er det faktisk muligt at klemme Pepperband ind på meget lidt plads – men det er ikke optimalt. Vi plejer at sige vi skal gerne bruge 6 meter i bredden og 4 meter i dybden.
Strøm:
Vi bruger ikke så meget strøm. Vi kan godt bruge de almindelige stik, der sidder i væggen – der er altså ikke behov for 380 volt stik.
Opstilling:
Normalt har vi en flink og høflig mand der kommer og afleverer vores instrumenter umiddelbart før vi selv kommer og stiller op. Vi plejer at sige at vores roadie kommer 1½ time før spillestart og musikerne kommer en time før spillestart. Så stiller vi op – meget diskret
Lydanlæg:
Vi har selv vores lydanlæg med som består af forstærkere og højtalere. Vi kan kan spille et lokale på 2 – 300 m2 op. Vi spiller hellere lidt for lavt. Dette dækker ca. 98 % af alle jobs/spillesteder vi oplever.
Vi har også selv lys med.
Er der behov for mere lyd og lys – lejer vi det som regel af eksterne lydfirmaer, hvor vi kan stå inde for kvaliteten.
Drikkevarer:
Der har vi heller ikke de store krav – vi drikker hovedsagligt sodavand/danskvand/kaffe.
Spilletid:
Den aftales når du kontakter os – men de fleste bestiller 3 x 45 minutter. Vi spiller typisk 2 længere sæt, der svarer til de 3 x 45 minutter. Det giver mere dans og færre pauser.
Spillested:
Vi spiller fortrinsvis på Sjælland
